| Forside | Vores Hunde | Nyheder | Historie | Karakteritiska | Standard | Links | Aktiviteter |
En kompakt og kvadratisk hund, løveagtig af udseende, med stolt og værdig holdning. Den har blåsorte tunge og de for racen så særprægede styltede bagbensbevægelser, som er en følge af de næsten uvinklede bagben, bemærkelsesværdig bevægelig. Det er en rolig og trofast hund der knytter sig tæt til sin familie især til børnene, men er selvstændig og til tider stædig af natur og den opsøger ikke umiddelbart kontakt med fremmed, mange sammenligner temperamentet med en kat. Chow-chow’en findes i 2 hårlagsvarianter: Den langhårede som er mest kendt samt den korthårede. Farven er ensfarvet creme, rød, blå, sort, eller fawn.
En normal chow-chow er ca. 50 cm. i skuldermål og vejer ca. 30-35 kg. Den langhårede variant af racen kræver meget pelspleje, men hvor andre racer kræver megen motion/aktivering, indretter chow-chow’en sig efter dens familie. Hvis man gerne vil gå lange ture med sin chow-chow hver dag, så vænner den sig til det, men motionere man ikke accepteres dette i lige så høj grad af chow-chow’en.